Hvorfor blev Mesopotamien civilisationens vugge?

Selvom området Mesopotamien i Mellemøsten var fattigt på råstoffer, var det her verdens første byer opstod. Her blev der gjort opfindelser, tænkt tanker og skabt verdenssyn der dannede grobunden for fire af oldtidens største imperier: Sumererne, akkadierne, babylonerne og assyrerne, og Mesopotamien har derfor med rette fået tilnavnet ”civilisationens vugge”.

Floderne gjorde landet frugtbart

Området mellem de to floder Eufrat og Tigris, også kendt som Mesopotamien, var utroligt frugtbart. Her kunne man plante kikærter, byg, linser og ærter samt en masse andre kornsorter og planter. Området var derfor et ideelt sted at slå sig ned for de første mennesker, der gik fra at være jægere og samlere til at være bønder.

Byen gav beskyttelse

Mesopotamiens frugtbarhed gjorde det muligt for områdets landmænd at brødføde flere end blot deres egen familie. Derfor kunne flere personer beskæftige sig med andre erhverv som f.eks. håndværk. Omkring år 4.000 f.Kr. begyndte folk, der ikke arbejdede med landbrugt at samle sig i noget helt nyt – byer. I den sydlige del af Mesopotamien opstod der bysamfund, regeret af småkonger, der tilbød beskyttelse til gengæld for at indbyggerne betalte skatter, der kunne bruges til at bygge mure samt udruste og træne soldater til at beskytte beboerne i byerne.
Med tiden udviklede bysamfundene sig til riger, i takt med at de angreb og erobrede nabobyer.

Matematik satte samfundet i system

De voksende byer og riger i Mesopotamien gjorde det nødvendigt at indføre ens standarder for hvordan man målte og udregnede varer, der blev handlet imellem byerne. For at undgå uenigheder og stride, måtte man være enige om standarder for bl.a. afstande, vægt og tid. I det sydlige Mesopotamien indførte sumererne derfor et talsystem der med udgangspunkt i tallet 60 lagde grundlaget for den moderne matematik.
Vores tidsregning er f.eks. stadig inspireret af sumerernes talsystem – det er derfor 60 sekunder udgør et minut og 60 minutter en time. Når vi måler vinkler er det også sumerernes 60-system vi udnytter idet en cirkel opdeles i 360 grader (60×6).Med standardiserede målesystemer, matematik og geometri kunne sumererne studere himmellegemer og dermed fastlægge hvornår deres religiøse højtider skulle placeres ud fra stjernernes placering.

Området var et handelsmekka

Mesopotamien kunne brødføde en kæmpe befolkning, men området var fattigt på råstoffer, såsom jern. Heldigvis lå området midt imellem Asien, Afrika og Europa og udgjorde derfor et knudepunkt for al handel imellem kontinenterne.
På markederene i Mesopotamiens største byer kunne man derfor købe varer fra hele verden. Herunder vigtige råstoffer, såsom guld, tin, sølv og kobber. Samtidig gjorde afgifter på de handlede varer Mesopotamiens byer ualmindeligt rige.

Skatteopkrævere skrev alt ned

Sumererne i Mesopotamien opfandt verdens første skriftsprog. Skriften gjorde det muligt at holde rede på præcis hvor meget der blev handlet for i byerne, at optælle hvor meget folk skulle betale i skat.
De første skrifttegn var små billedesymboler der symboliserede varer. Det var brugtbart, når man skulle holde rede på handelsvarer og skatter. Omkring år 3300 f.Kr. udviklede skrifttegnene sig, der gjorde det muligt at skrive egentlige beskeder. Dermed blev det muligt at administrere et stort rige, ved at sende beskeder skrevet med en stylus eller kile i en våd lertavle. Skriftsproget blev derfor kendt som kileskrift. Desuden kunne man nu nedskrive viden og gemme den til senere brug.

Med lov blev landet bygget

I verdens første lovteskt fra ca. år 2100 f.Kr. blev det blandt andet slået fast at, ”hvis en mand slår en anden mand ihjel, skal han selv dø”. Loven blev nedskrevet af kong Ur-Nammu, der fastlagde straffene for en lang række forbrydelser. Med lovene kunne kongen udsprede sin magt til flere områder og lade stedfortrædere dømme efter kongens love.
Kong Hammurabi samlede derfor omkring år 1754 f.Kr. en række love, der bl.a. fastslog hvor meget der skulle arbejdes og hvordan man indgik kontrakter. Med de nedskrevne love blev kongemagten uafhængig af kongens fysiske tilstedeværelse, hvilket gjorde det muligt at opbygge store riger, administreret af embedsmænd.