Hvem var de nordiske guder?

Hvem var Odin og Thor? Hvilke guder bad vikingerne til? Og hvordan var de nordiske guder beslægtede? I denne artikel kigger vi nærmere på nogle af de kendte og mindre kendte nordiske guder og gudinder.

ODIN
Den ældste og klogeste. Odin var overhoved for alle guder. Gud for krig, spådom, trolddom, runer, digtning og død. Odin gav sit ene øje til Mimer for at få lov at drikke af visdommens kilde, som gav Odin al viden om hvad der er sket, hvad der er sket og hvad der vil ske. Hver morgen flyver Odins to ravne, Hugin og Munin, ud i verden for at kunne fortælle Odin hvad der sker i menneskernes og gudernes verden.


THOR
Gud for krig og frugtbarhed idet han er en af de guder der styrer vejret. Thor er den stærkeste af alle guder og som søn af gudernes leder, Odin, er Thor den næstmægtigste af alle de nordiske guder. Når Thor kører over himmelen i sin vogn trukket af to geder, kan man høre torden. Som krigsgud er det også Thor, der leder guderne i kamp, svingende med sin hammer, Mjølner, der altid rammer plet og altid vender tilbage, når den er kastet. Thor er en af de mest populære guder, som mange stolede på ville opretholde lov og orden i vikingernes riger.


LOKE
Er ikke en gud, men en Jætte, der bor hos guderne i Asgård. Loke er upålidelig og lidt en skurk. Han lyver og er snu. Han laver tit ballade og spiller de andre guder ud mod hinanden. Loke var skyld i guden Balders død, og blev som straf lænket til en klippe, af de andre guder.


FREJ
Gud for frugtbarhed, solskin og regn. Ofrede man til Frej kunne han hjælpe med at få en god høst. Frej er søn af Njord og tvillingebror til gudinden Freja som han ifølge nogle af de gamle for-tællinger også er gift med. Frej er gift med jættekvinden Gerd.


Lær mere om de nordiske guder og støt HurtigHistorie med disse bøger, som vi anbefaler. Artiklen fortsætter nedenfor.

TIL DE YNGSTE
FOR DE LIDT ÆLDRE
TIL FORSKERNE

FREJA
Gudinde for kærlighed, frugtbarhed, forelskelse, ulykkelig kærlighed og fødsler. Datter af guden Njord og tvillingsøster til guden Frej. Freja blev også associeret med guld idet der ikke blev skelnet mellem rigdom i form af guld eller afgrøder. Efter de to gudeslægter Aserne og Vanerne havde sluttet fred, blev Freja, sammen med broderen, Frej, og faderen Njord sendt som gidsel til Aserne, for at sikre at freden blev holdt.


SIF
Thors kone og meget trofast. Men alligevel nævnes det ingen steder, hvem der er faderen til hendes søn Ull. Sif er bl.a. kendt for sit lange gyldne hår. Det fik hun efter Loke i spørg klippede Sifs hår af. I stedet fik han tre dværge til at smede Sif en paryk af guld, der nu vokser fast på gudinden hoved, som var det hendes eget hår.
I nogle fortællinger om Sif, bliver det fortalt, at hun kan se ind i fremtiden.


TYR
Krigsgud og gud for retfærdighed. Fenrisulven bed Tyrs ene hånd af da han prøvede at lænke den. Det er usikkert hvem der er Tyrs far. Nogle kilder siger Odin mens andre peger på jætten Hymer.


BALDER
Den blideste og smukkeste af alle guder. Balder er gud for lys, penge, årets gang og rejsende. Hans far er Odin og dermed er Balder bror til Thor. Balders mor, Frigg, har fået alle ting i verden til at love, at de ikke vil skade Balder – alle ting pånær misteltenen. Den drillesyge Loke lokker derfor den blinde Høder til at skyde Balder med en pil skåret af mistelten, hvilket dræber Balder. Gudens død markerer begyndelsen på de begivenheder, der med tiden vil føre til Ragnarok – verdens undergang.


Lær mere om de nordiske guder og støt HurtigHistorie med disse bøger, som vi anbefaler. Artiklen fortsætter nedenfor.

FOR DE YNGSTE
FOR DE LIDT ÆLDRE
LIDT FOR ALLE

YDUN
Gud for frugtbarhed og ungdom. Ydun har et æbletræ hvorpå der vokser ganske særlige æbler. Når guderne spiser af hendes æbler bliver de nemlig holdt evigt unge. Ydun omtales ikke ret meget i de gamle kilder, men i en enkelt overlevering, fortælles det, at Ydun bliver forvandlet til en nød, der ligesom Yduns æbler er et tegn på frugtbarhed.


NJORD
Gud for al vejr, vind, vand og ild. Ofrede fiskerne til Njord, sørgede han for at deres net blev fyldt med fisk. Njord blev derfor anset som en de mange frugtbarhedsguder i den nordiske mytologi, men med særligt fokus på frugtbarhed i havet. Derudover blev Njord anset for at være en velstandsgud, idet han sørgede for at søfolk, både fiskere og de der sejlede med handelsvarer kunne få success, hvis de ofrede til guden.


HEL
Gudinde for døden og herskerinde og dødsriget, som gudinden dele navn med. Hel er Lokes datter og søster til Fenrisulven og Midgårdsormen. Hel var ifølge overleveringen halvt levende og halvt død og i forrådnelse. Hel blev taget af guderne og kastet ned i dødsriget, som hun gjorde sig til hersker af. Det var dermed hendes opgave at fordele de døde der ankom til Hel og angive dem en plads.


FRIGG
Gudinde for ægteskab og gift med Odin. Det siges af Frigg kan se fremtiden. Frigg er så vis, at selv Odin, der ellers anses for den klogeste blandt guderne, ofte kommer til hende efter råd. Mødre bad ofte til Frigg når de skulle føde for at få hendes beskyttelse, ligesom de søgte hendes hjælp til at værne deres sønner, når de drog i krig. Hun var også gudinde for vævning, syning, og madlavning.


VE og VILE
Skaberguder og Odins brødre. Sammen dræbte de tre brødre jætten Ymer og skabte verden af hans krop. Af Ymers hovedskal skabte de tre brødre himmelvælvingen. Den kæmpemæssige jættes kød blev til jorden og dannede landskaber, mens Ymers blod blev til have og knoglerne bjerge.


FORSETE
Gud for retfærdighed. Kunne hjælpe ved stridsmål og agerede dommer for mennesker og for de andre guder. Guden havde sin egen sal i Asgård, med sølvtag og gyldne stolper. Det var Forsetes opgave at indgå forlig og holde fred imellem de stridbare guder.


SKADE
Er gudinde for skiløb og jagt. Skade var jætte men en hammer dygtig jæger som kunne nedlægge store dyr mens hun stod på ski. Egentlig var Skade en jætte, hvis far, Tjasse, blev slået ihjel af guderne. Skade drog derefter til gudernes hjem, Asgård, for at søge hævn. Som undskyldning tilbød guderne, at Skade kunne gifte sig med en af guderne. Hvilket ente med at blive Njord. Guderne tillod desuden, at Skades fars øjne blev sat op på nattehimlen som lysende stjerner.