Hvem var Adolf Hitler?

Hvem var Adolf Hitler? Her ser vi kort nærmere på hvem leden af Nazityskland var. Manden, der er mange er personificeringen af ondheden selv.

Navn: Adolf Hitler

Leveår: 20. april 1889 – 30. april 1945

Titel/beskæftigelse: Leder for Det Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP). Rigskansler i Tyskland fra 30. januar 1933 til 30. april 1945.

Kendt/berygtet for: At lede Tyskland under 2. verdenskrig og stå bag jødeudryddelsen (Holocaust).

Historie:
Efter 1. verdenskrig blev Tyskland pålagt store krigsskadeerstatninger, der bragte landet på randen af konkurs. Adolf Hitler meldte sig ind i det ekstremt højreorienterede Nationalsocialistiske Tyske Arbejderparti (NSDAP), hvor hans politiske iver og taleevner, hurtigt gjorde ham til leder af partiet.

NSDAP argumenterede bl.a. for, at alle Tysklands problemer skyldtes landets jødiske minoritet. Derudover ønskede Hitler og NSDAP, at rense det tyske folk for alle “undermennesker”, hvilket i deres øjne var alle med fysiske og mentale handicap samt udlændinge, der ikke havde en arisk oprindelse. Samtidig skulle Tysklands ære genoprettes og landet udvides.
I 1923 forsøgte Adolf Hitler og NSDAP at erobre magten ved et kup, der slog fejl. Hitler blev fængslet, og under fængsolsopholdet skrev han sit politiske manifest, Mein Kampf.

Da Hitler i 1924 blev løsladt besluttede han og partiet, at de nu ville tilkæmpe sig magten på demokratisk vis – hvilket lykkedes med en kampagne bestående af lige dele politisk propaganda og trusler. I 1933 blev Adolf Hitler udråbt til Tysklands Rigskansler, og hans nazistparti, begyndte herefter at afmontere det tyske demokrati, så det kun var dem der kunne sidde på magten.

Hitler gik i gang med at genopbygge det tyske militær, for med tiden at være i stand til at føre krig for at erobre nyt land i Østeuropa til Tyskland – såkaldt “Lebensraum”. Sammen med store statslige byggeprojekter rettede militærets udvidelse op på Tysklands skrantende økonomi, og Hitler blev set som en helt af mange tyskere.

Troen på Hitlers evner voksede kun, da han i 1939 erklærede krig mod Polen og dermed startede Anden Verdenskrig. I starten gik det nemlig godt for Hitler og Tyskland, der erobrede store dele af Europa, men da Tyskland i 1941 invaderede Sovjetrusland vendte krigslykken langsomt – bl.a. pga. katastrofale ordrer fra Hitler, der nægtede at give sine generaler lov til at foretage tilbagetog, men i stedet lod deres hære nedkæmpe.

I takt med at Tysklands modstandere begyndte at trænge de tyske hære tilbage, afslørede de slutresultatet af Hitlers jødehad. Koncentrationslejre spredt ud over Europa, hvori ikke blot millioner af jøder, men også politiske modstandere, handicappede og medlemmer af forskellige mindretal på bestialsk vis var blevet gasset ihjel, sultet eller på anden vis myrdet af nazisterne. Da de allierede i 1945 invaderede Berlin, begik Adolf Hitler selvmord.