7 Trin til Genforeningen i 1920

I 1920 stemte indbyggerne i Nordslesvig for igen at blive en del af Kongeriget Danmark. Siden 1864 havde landsdelen ellers været en del af Det Tyske Kejserrige. Der skulle en verdenskrig til før indbyggerne i Nordslesvig igen blev danske.

I 1920 stemte indbyggerne i Nordslesvig for igen at blive en del af Kongeriget Danmark. Siden 1864 havde landsdelen ellers været en del af Det Tyske Kejserrige. Der skulle en verdenskrig til før indbyggerne i Nord-slesvig kunne blive en del af Danmark.

1 HERTUGDØMMERNE VAR SELVSTÆNDIGE FRA DANMARK
Siden middelalderen havde de to hertugdømmer Slesvig og Holsten været knyttet til det danske kongerige gennem en personalunion. Det vil sige, at kongen af Danmark også var hertug i de to hertugdømmer, der dog blev regeret som selvstændige stater. Indbyggerne i hertugdømmerne var delte i deres tilhørsforhold. Slesvig var delt mellem dansk- og tyssindede, mens holstenerne var tysksindede.

2 NEDERLAG GJORDE SLESVIG TYSK
I 1864 provokerede Danmark en krig mod Prøjsen og Østrig, der var militært langt over-legne. Danmark tabte krigen og måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. I 1871 blev hertugdømmernes indbyggere en del af det nye tyske kejserrige, der opstod efter en prøjsisk sejr over Frankrig i den fransk-tyske krig.

3 SØNDERJYDERNE FORBLEV DANSKSINDEDE
Efter nederlaget i 1864 forblev mange indbyggere i hertugdømmet Slesvig dansksindede. Mange blev ved med at tale dansk, gik på dansk støttede skoler og sang danske sange.
F.eks. blev sangen “Det haver så nyligen regnet” populær, med strofer som “nye stridsmænd skal her slutte kreds om den fane, vi har kær” med henvisning til Dannebrog.
En af de mere alternative måder at vise sit danske sindelag på var ved at fremavle såkaldte “protestgrise”. De særlige grise var rødbrune med en hvid stribe, og skulle dermed ligne det danske flag.

4 TYSKLAND TABTE 1. VERDENSKRIG
Under Første Verdenskrig (1914 til 1918) kæmpede omkring 30.000 sønderjyder på tysk side, da de var tyske statsborgere. Mange dansksindede slesvigere stak af til Danmark for at undgå at kæmpe på tysk side. Krigen blev lang og blodig – tusinder af sønderjyder døde eller blev sårede. I 1918 måtte et udpint og ødelagt Tyskland erkende sit nederlag og søge om fred.

5 PRÆSIDENTEN LOVEDE SELVBESTEMMELSE
Efter Tysklands nederlag i Første Verdenskrig måtte de, sammen med Østrig-Ungarn og Osmannerriget afstå store landområder, både til sejrherrene fra Frankrig og England, men som noget helt nyt, også som nye lande bestemt af indbyggernes nationale identitater. Ideen blev bragt på banen af den amerikanske præsident Woodrow Wilson, og er siden blevet kendt som princippet om national selvbestemmelse.
Princippet om national selvbestemmelse betød også, at indbyggerne i de tidligere hertugdømmer Slesvig og Holsten fik mulighed for at stemme om hvorvidt de ønskede at blive en del af kongeriget Danmark igen.

6 VALGKAMPEN VAR FULD AF PROPAGANDA
Det stod hurtigt klart, at indbyggerne i Holsten var tysksindede, og at der derfor ikke var grund til at bede dem stemme. Slesvig derimod blev inddelt i tre zoner, der ville blive tyske eller danske alt efter hvad flertallet i zonerne stemte. Valgkampen kom ikke kun til at omhandle nationale identiteter, men også økonomi. Tyskland var fattigt efter Første Verdenskrig, og der var mangel på mad. Så den pro-danske valgpropagande opfordrede slesvigerne til at vende tilbage til det rige Danmark, hvor der var masser af mad. Mens den pro-tyske propaganda slog på, at Tyskland stadig var stort og stærk, og at man ikke skulle lade sig lokke.

7 FOLKEAFSTEMNING GJORDE SØNDERJYDER DANSKE
I 1920 stemte de to første zoner om hvorvidt de ville tilhøre Danmark eller Tyskland. I Zone 1 stemte 75% af vælgerne for igen at blive danske, mens der i Zone 2 var 80% der stemte for at forblive tyske. Den danske regering ønskede ikke, at der skulle stemmes i Zone 3. Zone 1 blev dansk igen.


Som research til denne artikel har vi bl.a. brugt følgende bøger. Bøgerne kan købes via Saxo.dk hvorved du støtter vores arbejde med at levere gratis undervisningsmateriale.

Dehn, Henrik: Genforeningen 1920, Gyldendal 2019

Ankjærgaard, Simon: Genforeningen 1920 – Da Danmark blev samlet, Storyhouse 2019


0 comments on “7 Trin til Genforeningen i 1920Add yours →

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *